Gældssanering - status 2019 af Lars Lindencrone Petersen
?/100
Endnu ingen anmeldelser

Gældssanering - status 2019Se også ISBN 9788761943903af Lars Lindencrone Petersen & Torben Kuld Hansen

En samlet fremstilling af reglerne om gældssanering - Status 2019

Denne bog står nu i 4. udgave, hvis 1. udgave udkom i 2006. Selvom der ikke siden 3. udgave er sket lovgivningsmæssige ændringer, har man fundet det naturligt at ajourføre fremstillingen, da praksis på området er blevet hastigt mere omfattende.

I bogen beskrives:

  • Betingelserne for gældssanering og indholdet af en gældssanering
  • Skyldnerens begæring, herunder hvilke oplysninger skyldneren og husstanden skal give om deres personlige og økonomiske forhold
  • Behandlingen i skifteretten
  • Skyldnerens budget og vilkår for forslaget
  • Kreditorernes stilling, herunder anmeldelse af krav, præklusion af betingede og bestridte krav
  • Gældssaneringens virkninger, herunder misligholdelse og genoptagelse
  • Sanering af erhvervsmæssig gæld i forbindelse med konkurs, herunder betingelser og indhold

Målgruppe

Målgruppen for bogen er navnlig ansatte ved domstolene og advokater, der beskæftiger sig med gældssanering. Men også ansatte i den finansielle sektor samt ansatte i kommunerne, der beskæftiger sig med rådgivning om sociale forhold, kan have nytte af bogen.

 Om forfatterne

Lars Lindencrone Petersen har efter en karriere ved domstolene, senest som dommer i Østre Landsret, fra 2008 arbejdet som videnpartner i advokatfirmaet Bech-Bruun. Han har været formand for en række lovforberedende udvalg, og hans forfatterskab rummer en række fremstillinger inden for proces- og insolvensretten samt finansierings- og erhvervsretten.

Torben Kuld Hansen har været ansat ved domstolene siden 1981. Siden 1994 har han været tilknyttet Sø- og Handelsretten, hvor han i 2005 blev udnævnt som dommer. Som medlem af Konkursrådet siden juli 2006 har han deltaget i udarbejdelsen af betænkning 1484 om Hurtigere behandling af konkursboer, betænkning nr. 1512 om Rekonstruktion mv., betænkning 1525 om Konkurskarantæne og betænkning nr. 1555 om Ansattes retsstilling under insolvensbehandling.

?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Gældssanering - status 2019' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.434 andre anmeldelser af bøger.