Eleanor Flood ved godt, at det står skidt til. Men i dag skal det være. I dag tager hun hen og træner, når hun har smidt sin søn Timby af ved skolen. Spiser frokost med en veninde. Tager sig lidt sammen. Men før hun kan nå at opfylde sin tilsyneladende beskedne plan, kommer livet ligesom i vejen. For præcis i dag har Timby bestemt sig for at lyve sig syg fra skole, så han kan stjæle sig til lidt tid sammen med sin mor. Og præcis i dag har Eleanors kirurgmand Joe fortalt sin receptionist, men ikke sin kone, at han er på ferie. Og lige da det ser ud som om at tingene ikke kan køre mere af sporet, finder en tidligere kollega et artefakt fra Eleanors fortid frem; en tegnet historie om familiehemmeligheder, der for længst er begravet, og en søster, hun ikke længere taler med. Af forfatteren bag bestselleren Hvor blev du af Bernadette kommer nu et sjovt, skarpt og helt igennem genkendeligt generationsportræt. Maria Semple har været manuskriptforfatter på en lang række succesfulde tv-serier, heriblandt Ellen DeGeneres Show, Saturday Night Live og Arrested Development. I dag bor hun i Seattle med sin familie. Hendes gennembrudsroman Hvor blev du af Bernadette blev en international bestseller. I dag skal det være er hendes tredje bog.
Vi er stødt på 12 anmeldelser af bogen "I dag skal det være" i de 455 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Jeg grinede de første 50 sider og gabte de resterende 200
Bernadette light
Genganger. Maria Semple demaskerer i sin nye roman det lykkelige husmorliv i Seattle. Problemet er bare, at hun gjorde det meget bedre i sin foregående megabestseller, Hvor blev du af, Bernadette? [Kort uddrag]
Ikke lagt online
83/100
F
i Femina
anmeldt af Julia Lahme 23-11-2017
En varm, genkendelig og helt vidunderlig roman
Kvindeliv til hverdag
Du kender sikkert godt følelsen af, at alt er planlagt, klappet og klart til at dagen i morgen bliver fantastisk. Sådan en dag går Eleanor Flood i gang med, men så kommer hverdagen på tværs , og det hele kører af sporet. [Kort uddrag]
Maria Semple har skrevet en skarp og morsom roman om en enkelt dag i en kvindes liv. Tempoet er højt, sproget er skarpt, og man er revet med, fra Elanor slår øjnene op. [Kort uddrag]