Sproget og barnets udvikling af Alexander R. Luria

Spar op til

37 kr.

?/100
Endnu ingen anmeldelser

Sproget og barnets udviklingaf Alexander R. Luria & Faina Judovic

Sprogets rolle for dannelsen af barnets mentale processer er et vigtigt psykologisk problem, men meget svært at analysere. Eftersom sproget udvikles samtidig med barnets almindelige modning og udvikling, har det forekommet næsten umuligt at fastslå, hvilken specifik indflydelse barnets tale har udøvet på udviklingen af mentale processer. Derfor må de sjældne lejligheder særligt værdsættes, hvor specielle forhold sætter forskerne i stand til at udskille sprogfaktoren og gennem pædagogisk eksperiment studere dens isolerede indflydelse. Professor Alexander R. Luria og hans kollega, dr. Faina J. Judovic gør i Sproget og barnets udvikling rede for en systematisk undersøgelse af sprogudviklingen hos et par enæggede tvillinger. Selv om den situation, de beskriver, er yderst usædvanlig, illustrerer deres resultater smukt sprogets rolle – ikke blot i den sociale kommunikation, men som forståelsesfremmende og handlingsstyrende, og derved at det muliggør væksten af realistiske begreber om den ydre verden. De kaster også interessant lys over den rolle, henholdsvis arv og miljø spiller i det mentale livs vækst. Deres arbejde er et bemærkelsesværdigt bidrag til den eksperimentelle sprogpsykologi. Sproget og barnets udvikling henvender sig til pædagoger, lingvister, neurologer, psykologer og psykiatere, som er interesseret i en videnskabelig udforskning af sprog og taleforstyrrelser og i en bedre forståelse af sprogets struktur.

 

Sproget og barnets udvikling udkom første gang på dansk i 1971. Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Sproget og barnets udvikling' i de 455 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.824 andre anmeldelser af bøger.