Støvet mellem jordens steneaf Kristian Larsen

Kærlighedens uudtømmelighed beskrevet som en farverig og dramatisk rejse gennem dens utallige skikkelser.

Hovedkarakteren Adam åbner døren ind til en metaforisk odyssé gennem sindets labyrintiske landskaber – billedligt talt fra det vidtstrakte Vadehav til Himalayas tinder. Fra start til slut tages læseren med gennem lyriske landskaber, etiske valg, tro og kunst, seksualitet, ægteskab, alternative familiemønstre, arv og slægt. Et liv i modernitetens social-kulturelle samfund, portrætteret ved en lang række tidstypiske personligheder og begivenheder, der udstiller dets vrangsider, men også dets succesfulde vindere. Kærligheden er, når den undergår evighedens forvandling og pligtens frisættelse, måske den bestemmelse, som bliver det vigtigste svar på livets store mysterium. Adams livtag med den selvopfundne kærlighed udspiller sig i selvforholdet og dermed mellem valget at adlyde eller afvise samvittighedens stemme – i det kristne kærlighedsbudskab og ikke mindst i buddhismens ordløse visdom? 

Det var svært at opretholde et højt pulsslag, storebæltsfærgen lod sig ikke overtale, ubetinget overgivelse var eneste mulighed. Færgen var en statsinstitution for almenhedens beroligelse. Rigmor var indtagende at se på, som hun sad der foran ham, hendes bevægelser var elegante og harmoniske, de udsprang tydeligvis af ånd, kærlighed og tolerance. Modsætningerne var blevet udslettet af kærlighedens altopslugende præmisser. Verden var udelt lykke. Rigmor var gravid.

– Rigmor du stråler, du vækker opmærksomhed, hvor du går. Du bliver en god præst for din menighed, når vi kommer så langt.

– Tak, Adam … du er et kærligt og uselvisk væsen … vi følges ad ned til biskoppen, når vi kommer hjem igen.

Adam nikkede og hentede to kopper kaffe fra storebæltsfærgens verdensberømte cafeteria.