Oversat af Lars Bonnevie.
Denne lille perle af en bog fra den internationalt anerkendte filosof, lingvist og litteraturforsker Tzvetan Todorov fastsætter Oplysningstiden som den filosofiske hjørnesten i den moderne verden og hævder, at Oplysningens visdom er lige så relevant for os i dag, som den var i 17700-tallet. Selv om vores liberale demokratier er afkom af Oplysningstiden, illustrerer også de, hvordan dens ideer kan fordrejes og pervertereres. Mennesker, der lever i nutidens demokratier, er ofte usikre over en række rænomener, som de ikke ved, hvordan de skal vurdere: globalisering og mediernes almagt, økonomiens dominans og teknologiens triumf, statssponsoreret tortur, løgne, moralisme og retten til at intervenere.
"DET ER VED AT KRITISERE OPLYSNINGSTIDEN, AT VI FORBLIVER TROFASTE OVER FOR DEN", SKRIVER TODOROV.
Tzetan Todorov, f. 1939, er bulgarskfødt fransk litteraturforsker, kendt over hele verden som et afgørende bindeled mellem russiks foramlisme og fransk strukturalisme. Blandt de tidligste værker om fortællestrukturer og litterære genrer er hans mest kendte Introduction à la littérature fantastique, 1970 (Den fantastiske litteratur, 1989). Forfatterskabet omfatter også bredt anlagte udgivelser om kolonialisme, nationalisme og race samt et essay om, hvordan det liberale demokratis udenrigspolitik bør se ud i en moderne verden: New world disorder: reflections of a european, 2005.
Nærværende oversættelse af L'Esprit des Lumieres (Til forsvar for oplysningen) er udkommet på mere end 10 forskellige sprog.
+ Læs mere
Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Til forsvar for oplysningen" i de 455 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Oplysning serveret for nutiden
Den franske filosof Tzvetan Todorov bevæger sig ad velkendte stier i dette af ’omfang beskedne, men dog monumentale essay’ om oplysningen. Mange har som Todorov forsøgt sig med en personlig besvarelse af hvad oplysning indebærer, men der er ingen tvivl om, at han ’har fat i noget væsentligt.’ Centralt i hans forståelse er en europæisk tilgang, som giver mindelser om det aktuelle EU-projekt. Bogen har format og er ’en stor fornøjelse at læse.’ [Kort referat]
Oplysningstiden som spejl og fundament
Den bulgarsk-franske filosof, litteraturforsker og lingvist Tzvetan Todorov giver læseren en udmærket indføring i Oplysningens idégrundlag og betydning for nutidens samfund. Desværre er han tilsyneladende blind for den positive rolle, som kristendommen har spillet for Oplysningens udbredelse og sekulariseringen af den politiske sfære i Europa. [Kort referat]
Vi står dagligt mellem det gode og det sande
Litteraten Tvetzan Todorovs har forfattet en "strålende historisk skitse over oplysningen", og dens dobbelttydige, selvmodsigende væsen, der til stadighed deler vandene. Hans forsøg på at samtidsdiagnosticere falder dog uden for den ellers glimrende linje - det bliver en mislykket og ikke særlig overbevisende fremlægning af konflikten mellem det gode og det sande, mellem politik og videnskab. [Kort referat]
Den fundamentalistiske pædagogik
Tzvetan Todorov præsenterer os for "en amputeret udgave af den europæiske åndshistorie": Han fokuserer ensidigt på Oplysningens positive arv - frihed, lighed og individuel autonomi - men glemmer at forholde sig kritisk til Oplysningens projekt. Fx kunne man spørge, om ikke der går en lige vej fra dette projekt til det tyvende århundredes totalitære systemer? Desuden er det iøjnefaldende, at han ikke har blik for Oplysningens dybe rødder i den jødisk-kristne tradition for kritisk tænkning. [Kort referat]
