Gud - trinitetsmaskinen af Hein Heinsen

Spar op til

175 kr.

61/100
Glimrende bog
ifølge 3 anmeldere

Gud - trinitetsmaskinenTrinitetsmaskinenaf Hein Heinsen

GUD Trinitetsmaskinen

GUD Trinitetsmaskinen er en bog tilegnet folket og folkekirken; en huspostil, en katekismus og en Protestantismens kulturhistorie.

Bogen sammenstiller omkring 100 tekster og 100 billedværker fra den vestlige civilisation. Bevægelserne mellem billeder og tekster, farver og former, sider og omslag skaber et rum om Protestantismens plastiske Gud.
Den bibelkritiske bibellæsning, der begynder med Jean Bodin i 1500-tallet, danner grundlag for Oplysningstiden og den vestlige civilisations dynamik. Denne kritiske læsning har sit udgangspunkt i Treenighedsdogmets forståelse af Helligånden. Enhver, der er døbt, er præst, biskop og pave, mente Luther. Den enkeltes egen læsning er endelige autoritet.
Gud er ingen metafysisk konstant. Gud bliver til i tiden og viser sig i en treleddet figur, som er grundlaget for det moderne Vestens særlige dialogiske tænkning. ”Ordet blev kød og tog bolig iblandt os”, står der i Johannes-evangeliet.Hegel, Marx, Freud, Nietzsche, Lacan, Deleuze og Luhmann har tænkt videre ud fraTreenighedsfiguren. Denne tænkning medfører sekularisering og frihed og også friheden til blasfemi. Jesus selv var både gudsbespottende og fortaler for religionens afskaffelse, som det fremgår af Mattæus evangeliet kapitel 26 vers 63-66 og kapitel 12 vers 1-8.

GUD Trinitetsmaskinen er en lille sanselig bog i rødt lærred med guldtryk og blåt snit og indeholder citater fra blandt andet Biblen, Shakespeare, Goethe, Grundtvig, Per Højholt og Rifbjerg samt billeder af for eksempel Leonardo da Vinci, Rembrandt, Marcel Duchamp, Per Kirkeby og Bjørn Nørgaard.

Det er en bog for den, der ønsker at se et billede af Gud 2010 og for den, der bare vil have en tur i trinitetsmaskinen.
61/100
Glimrende bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Gud - trinitetsmaskinen" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Peter Michael Hornung 27-11-2010
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Eva Pohl 17-12-2010

Hul på en engel

Et smukt realiseret bog- og kunstprojekt om Guds treenighed med citater af blandt andet Klaus Rifbjerg, Pia Tafdrup og Inger Christensen samt værker af Leonardo da Vinci, Astrid Noack, Constantin Brancusi og Cindy Sherman. De teologiske tekster er dog ikke for nybegyndere. [Kort referat]

50/100
KD
Middelmådig anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Birgitte Stoklund Larsen 09-06-2010

En tur i trinitetsmaskinen

Det er svært at hitte rede i Heinsens bog, der er en uhomgen samling af mere eller mindre gudelige værker. Billedhuggeren går lige på begrebet treenighed i kristendommen. Hvad er det og hvad betyder det for religionen? Det er blevet til et, på en gang forvirrende og interessant teologisk bidrag. [Kort referat]