Jagttegn af Niels Krause-Kjær

Spar op til

130 kr.

69/100
Virkelig god bog
ifølge 8 anmeldere

JagttegnUlrik Torp #5af Niels Krause-Kjær

En folketingspolitiker findes død efter en kongejagt på et gods i Jylland. Han er skudt gennem hovedet, og alle går ud fra, at der er tale om selvmord. Samme dag forsvinder hans unge niece, der har gjort overraskende opdagelser i forbindelse med en eksamensopgave på journalisthøjskolen i Aarhus, hvor Ulrik Torp er vikar. Umiddelbart efter indledes en kampagne mod landets forsvarsminister.

Ulrik Torp trækkes ind i sagen, der viser sig at handle om militær oprustning, lobbyisme for milliarder, udenlandske interesser og skjult støtte til politikere. Til at hjælpe sig har Torp kun sine studerende og Emma, en tidligere praktikant fra hans gamle arbejdsplads, Dagbladet. Sammen finder de ud af, hvordan tingene hænger sammen, men det viser sig undervejs, at Torp selv er fanget i et net, som han har svært at vikle sig ud af. For hvem er det, der trækker i trådene?

JAGTTEGN er femte uafhængige bog i Niels Krause-Kjærs politiske spændingsserie, der lægger sig i grænselandet mellem medier og politik og beskriver magtspillet i kulissen.

Niels Krause-Kjær (f. 1963) er uddannet journalist og har gennem en længere årrække arbejdet som vært på DR2 Deadline. Han har tidligere været journalist på Jyllands-Posten, lektor i politisk journalistik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og leder af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet, ligesom han i en årrække var vært på DR P1-programmet ”Krause på tværs”. Efter en periode som pressechef for Den Konservative Folketingsgruppe skrev han den politiske thriller ”Kongekabale”, der i 2004 blev filmatiseret af instruktøren Nikolaj Arcel, som høstede både en Bodil og en Robert for årets bedste film. I 2019 udkom andet bind i serien om journalist Ulrik Torp, ”Mørkeland”. Også denne spændingsroman filmatiseres. I 2023 udkom fjerde bind i serien, ”Nedsmeltning”.

69/100
Virkelig god bog
ifølge 8 anmeldere
De bedste priser:

8 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 8 anmeldelser af bogen "Jagttegn" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Bo Tao Michaëlis 09-03-2024
Veloplagt, velskrevet
Lang i spyttet, men spændende til sidste spytklat
83/100
AL
i Altinget
anmeldt af Jakob Nielsen 21-03-2024
Begavet underholdning

Krause forvandler dansk politik til en krimi – og denne gang med en hilsen til Altinget

Endnu en god krimi om journalisten Ulrik Torp, der uforvarende bliver kastet ind i de største politiske skandaler. Men måske kan fiktionen snart ikke overgå virkeligheden? [Kort uddrag]

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lars Ole Sauerberg 09-03-2024
Knivskarp politisk satire

Våbenhandel, mystisk selvmord og kampen om magten på Christiansborg

Niels Krause-Kjær leverer knivskarp politisk satire i ny thriller. Den populære forfatter og journalist lader sin kriseramte antihelt kaste sig over spegede affærer, der sagtens kunne udspille sig på gangene på Christiansborg, mens vi læser. [Kort uddrag]

67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jakob Genz 18-03-2024
Det gode, gamle journalistiske håndværk kan stadig sit kram. Det samme kan siges om Niels Krause-Kjær

Krause-Kjær byder på storpolitiske rævekager bagt på lav varme

Niels Krause-Kjær er aktuel med sin femte, storpolitiske spændingsroman, der takket være tempoet og hovedpersonens supervåben viser, at forfatteren kan sit kram. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
67/100
LS
Glimrende anmeldelse fra Litteratursiden.dk
anmeldt af Thomas Damholt 25-03-2024
Godt og underholdende selskab

JAGTTEGN

Ulrik Torp er endnu engang både godt og underholdende selskab i femte del af Niels Krause-Kjærs højaktuelle spændingsserie. [Kort uddrag]

67/100
PI.
Glimrende anmeldelse fra pov.international
anmeldt af Lone Kühlmann 23-03-2024
En forrygende krimi
Giver – desværre – et troværdigt billede af politik og medier

‘Jagttegn’ er en forrygende krimi om politikere og journalister

Snavsede penge, international lobbyisme og skjult politikerstøtte. Det ligner meget virkeligheden, når Niels Krause-Kjær ruller sig ud i en ny krimi om journalisten Ulrik Torp, siger Lone Kühlmann, der er mere end godt tilfreds. [Kort uddrag]

67/100
VB
fra Vores bogliv
anmeldt af Palle Schjødtz 27-03-2024
Det er en fornøjelse at læse Krause-Kjær

Gæsteanmeldelse: Ulrik Torp på jagt efter sandheden – igen

Palle Schjødtz har læst endnu en velkomponeret og velskrevet roman af Niels Krause-Kjær om politik, journalistik og anden dårskab. [Kort uddrag]

50/100
BB
Middelmådig anmeldelse fra Bogblogger.dk
anmeldt af Andreas Krog 19-03-2024
Bliver aldrig rigtig nervepirrende