Et møde af Milan Kundera

Spar op til

89 kr.

86/100
Fremragende bog
ifølge 5 anmeldere

Et mødeaf Milan Kundera

Den nu 80-årige Milan Kundera udforsker i essaysamlingen ’Et møde’ sit forhold til den moderne kunst og dødelighed – også sin egen. Med naturlig lethed får den fransk-tjekkiske forfatter koblet litterære klassikere med sine egne små hverdagsobservationer, og i lighed med ’Romankunsten’ fra 1986 har meget af det, Kundera har at sige at gøre med romanen som genre og succeserne og manglen på samme hos visse romanforfattere. Udgangspunktet for Kunderas refleksioner omhandler dog denne gang ikke kun romanforfatteres værker, men også malerier, musik og film. En tankevækkende bog om kunsten og livet, og hvordan de to er tæt forbundne.
86/100
Fremragende bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Et møde" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
I
Enestående god anmeldelse i Information
anmeldt af Erik Skyum-Nielsen 30-03-2012
En kostelig gave ... rammende og frækt, uforbeholdent og klogt

Med evnen til at undres

Milan Kundera skriver i personlig protest mod det 20. århundredes forglemmelse af kunsten og litteraturen, og hans essay, der hylder nysgerrigheden og evnen til at undres, er - for læsere med hang til netop kunst og litteratur - 'en kostelig gave'. Han skriver 'rammende og frækt, uforbeholdent og klogt', og hans læsninger af 'det 20. århundredes litteratur og kunst kommer som perler på snor'. Men det er ikke en bog for nybegyndere - så er læseren advaret. [Kort referat]

100/100
WA
Enestående god anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lars Bukdahl 30-03-2012
Vækker genuin læselyst!

Prosaisk ærkeengel

Ikke en finger kan man sætte på Milan Kunderas 'lille, tætte og livlige notat- og essaysamling', der leverer et sjældent forfriskende blik på romangenren som værende eksperimenterende og samtidig 'vækker genuin læselyst!' [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
P
i Politiken
anmeldt af Jes Stein Pedersen 28-03-2012
Milan Kundera skriver med dissidentens skærpede følsomhed
83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Johs. H. Christensen 28-03-2012
Kunderas essays løber flydende og elegant og er dog fulde af indsigt, ja af visdom

Manden i romanens verden

Milan Kundera er aktuel på dansk med denne litteraturhistoriske essayssamling, der til fulde vidner om hans sprogs flydende elegance og hans tankers indsigtsfulde visdom. Bogen er opløftende og berigende læsning for enhver elsker af litteraturen, musikken og malerkunsten. [Kort referat]

67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Bo Hakon Jørgensen 29-03-2012
Man er i godt, men krævende selskab

Et langt liv med romaner

’Man er i godt, men krævende selskab’ med Milan Kundera, som i denne essaysamling kommer vidt omkring i den europæiske kulturs verden. Mest romaner, som for Kundera repræsenterer en af ’det grusomme og glemsomme menneskes’ få muligheder for at forstå og erindre historien. Man kan frygte, at de massive henvisninger til forfattere, kunstnere og intellektuelle er for meget for nutidens hastige medieforbrugere. [Kort referat]