Ingen af drengene var en god dreng
Når Lous Jensens barndomserindringer om drengeliv i 1950’erne er bedst, er det ’fremragende prosa’ og skarpe analyser af hvilke elementer i drenges liv, der betyder noget. Man kan sagtens være med, selvom man ikke så Tarzan og Zorro i provinsbiografen eller legede cowboys og indianere og livede op igen, når en af de andre sneg sig hen til ens lig og sagde ’smøre salve på.’ For ’boys will be boys’, som man siger. [Kort referat]