Sandflugtromanaf Niels Jensen

»Han har mistet en del af hukommelsen!
Men der lå en papirlap med to ord! Det er hans egen skrift, men han husker ikke, hvorfor han har skrevet de to ord. Nu begynder han at søge - efter sig selv!
De to ord fører ham til et halvt uvirkeligt sted. Et sted, hvor folk endnu har sans for de slægter, hvis skuldre de selv står på. Og de behersker endnu kunsten at fortælle. Deres virkelighed er, at det levende, frugtbare grønne liv langsomt dækkes af gold flyvesand.
Når stormen rammer egnen, finder de sammen oppe i den gamle mølle for at mindes og fortælle om de forrige slægters og deres eget liv - på godt og ondt. Oppe under den gamle møllehat fortættes fortællingerne til legender om slægterne og stedet: Knudeby!
Har Georg noget fælles med stedet og folkene?«
Niels Jensen har et omfattende forfatterskab bag sig. Mere end 30 børnebøger, hvoraf den første, Da landet lå øde, i 1971 blev belønnet med Gyldendals jubilæumspris. Om sig selv skriver Nielsen Jensen: »Som lærer ved en lille vestjysk landsbyskole havde man god brug for at fortælle - ligesom senere - i højskolen. Egentlig har jeg altid betragtet mig selv som historiefortæller - også med de bøger, jeg i tidens løb har skrevet, og som er blevet vel modtaget - også i skoleverdenen. At det mest blev fortællinger fra historien er ikke noget tilfælde. For i min sønderjyske barndom var historien altid til stede - gennem det, der skete og var sket med familien. Min far var 18 år i 1914, og han gjorde hele krigen med - i skyttegravene. Min mor tog afsked med sin kæreste, han faldt et sted i Frankrig sommeren 1918 - så kort tid før krigen sluttede. Min mor tilgav aldrig tyskerne. Så det var krigen - historien, der førte mine forældre sammen! Jo - man er et produkt af historien.«