Bloodlands af Timothy Snyder

Spar op til

60 kr.

78/100
Virkelig god bog
ifølge 14 anmeldere

BloodlandsEuropa mellem Hitler og Stalinaf Timothy Snyder

På kun 12 år lykkedes det Adolf Hitler og Josef Stalin at tage livet af 14 millioner mennesker i det nuværende Polen, Ukraine, Hviderusland og Baltikum. Timothy Snyder kalder området for BLOODLANDS. Fra 1933 til 1945 bølgede myrderierne frem og tilbage – indtil Tysklands angreb på Sovjetunionen ofte i et samarbejde mellem Europas to mest frygtede diktatorer. Stalin gennemførte skånselsløse kollektiviseringer af det sovjetiske landbrug og udsultede og henrettede millioner af civile. Få år senere fik de overlevende nazisternes voldsregimente at mærke. Blandt de 14 millioner var ingen soldater, ingen døde i krigshandlinger. Efter Anden Verdenskrig sænkede mørket og tavsheden sig over de systematiske ugerninger. 


Historikeren Timothy Snyder har fundet nye kilder til sin afdækning af motiverne bag Hitlers og Stalins forbryderiske fremfærd i det centrale Europa. Han viser hvordan de to regimer var fælles om både jødehad og blodtørst. Timothy Snyder støtter sin fremstilling på alle tilgængelige primære kilder: Ofres breve, noter og papirlapper kastet ud fra tog på vej mod kz-lejre og Gulag, dagbøger fundet på ofre i massegrave. BLOODLANDS kaster lys over et af de mørkeste kapitler i Europas historie. 


ANMELDERCITAT[6 stjerner] Berlingske. Hvert folk har deres opfattelse af Anden Verdenskrig. For Danmark og de vestlige lande foregik de mest afgørende hændelser i Vesten, mens ofrene i Øst ikke satte sig klare spor i vor erindring. Men hvad hvis vi har stirret os blinde på nazisternes gerninger i Vest? Kan man få en ganske anden historie ud af det 20 århundredes blodige historie ved at se helt andre steder hen? Det prøver Timothy Snyder i sin netop udkomne bog »Bloodlands«.


I denne provokerende og originale bog skriver han, at det 20 århundredes virkelige drama foregik i landene mellem Tyskland og Sovjetunionen og at vor vestlige stirren os blinde på Vesteuropa og Anden Verdenskrigs kz-lejre giver et skævt billede af historien. Han skriver, at dette områdes blodige besættelser afløste hinanden og at civilbefolkningernes tab må tælles i millioner. Her gik både nationalister, kommunister og nazister amok både før og efter Anden Verdenskrig.

78/100
Virkelig god bog
ifølge 14 anmeldere
De bedste priser:

14 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 14 anmeldelser af bogen "Bloodlands" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
I
Enestående god anmeldelse i Information
anmeldt af Georg Metz 23-09-2011

Blodlandene

Hvert enkelt skæbnesvangert offer for kommunismens og nazismens folkedrab i Europa træder frem fra de dunkle skygger, i den amerikanske historiker Timothy Snyders originale, grundige og velskrevne værk, der giver læseren et uafrysteligt historisk indblik i 'diktaturerenes menneskeforagtende strukturer’. Et værk hvis titel vil gå ind i traditionen som et begreb til ’beskrivelsen af den ultimative skamfulde rædsel’. [Kort referat]

100/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Erik Bjerager 10-09-2022
Chokerende læsning

Europas blødende grænseland

Den amerikanske historiker Timothy Snyders bog ”Blood-lands” er blevet genudgivet med ny efterskrift. Bogens beskrivelse af massemordene i Østeuropa under Stalin og Hitler trækker skræmmende linjer frem til Ukraine i dag. [Kort uddrag]

83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Bent Jensen 06-09-2011

De to morderiske regimer

Amerikanske Timothy Snyder har skrevet "en meget vigtig bog" om nazisternes og kommunisternes blodsudgydelser i det 20. århundredes Europa. Snyder 'lider ikke af berøringsangst og kalder en spade for en spade', men læseren skal koncentrere sig for at følge med. Det er et stort plus, at han ikke begrænser sig til at referere 'engelsksproget faglitteratur', men også benytter 'tysk, russisk, polsk og tjekkisk litteratur'. [Kort referat]

83/100
KD
Fremragende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Moritz Schramm 09-11-2011
En god og vigtig bog

14 millioner oversete ofre

Det er absurd at drage paralleller imellem Hitler og Stalin, som mange historikere nærmest pr. automatik forsøger. De to diktatorer var vidt forskellige i såvel strategi som ideologi. Timothy Snyder har heldigvis kun få af den slags nonsens-sammenligninger og fokuserer i stedet på de afsindige grusomheder, som begge parter udførte i det østeuropæiske område, han kalder Blodlands. Det er vederstyggelig, skræmmende og horribel læsning, men ’en god og vigtig bog.’ [Kort referat]

83/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Hans Engell 11-09-2011

Værd at læse

”Forfærdende og dybt gribende bog” om de 14 millioner mennesker, der blev myrdet i Polen, Ukraine, Hviderusland og Baltilkum fra 1933 til Anden Verdenskrigs slutning. Timothy Snyders grusomme beretning er ”stærk og velskrevet.” [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Jørn Mikkelsen 25-06-2022
Fremragende bog

Storværk om Hitler og Stalins forbrydelser genudgivet i lyset af Putins krig

Timothy Snyders banebrydende værk om Hitler og Stalins massemord i ikke mindst Ukraine er genudgivet. Det er uhyggeligt aktuelt med Putins overfald på Ukraine. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
67/100
P
i Politiken
anmeldt af Henrik Lundtofte 05-10-2011
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Bo Bjørnvig 16-09-2011

Helvede på jord

Timothy Snyder skildrer det helvede på jord, der i det tyvende århundrede udfoldede sig i området mellem Berlin og Moskva med nazisternes kz-lejre og kommunisternes gulag. Bogen fokuserer dog ikke så meget på grusomhedernes udpenslede detaljer, men holder sig mere til 'enkeltindslag om triste skæbner og nøgletal'. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
I
Middelmådig anmeldelse i Information
anmeldt af Joachim Lund 06-08-2022
Rystende læsning, men analysen er svag

Dødszonen

Timothy Snyder skriver om Stalins og Hitlers myrderier som én sammenhængende tragedie i genudgivelsen af ’Bloodlands’. Det er rystende læsning, men analysen er svag. [Kort uddrag]

83/100
KN.
fra Kontrast
anmeldt af Matthias Bjørnlund 18-07-2022
Timothy Snyder ... har øje for den store fortælling

Europas blødende hjerte: Bloodlands genbesøgt

Med værket ‘Bloodlands’ har Timothy Snyder leveret historisk og moralsk klarhed over et centralt stykke østeuropæisk historie, der fik betydning for hele verden. Snyder ser sammenhænge, hvor andre ser brud eller ikke ser noget af betydning, bemærker historiker Matthias Bjørnlund i sin anmeldelse af nyudgivelse på dansk. [Kort uddrag]

83/100
H
Fremragende anmeldelse fra historie-online.dk
anmeldt af Kresten Søe 27-07-2022
Bogen er af mange årsager svær at slippe
83/100
BB
Fremragende anmeldelse fra Bogblogger.dk
anmeldt af Katrine Lester 11-08-2022
Et hovedværk og helt uomgængelig
Ikke lagt online
67/100
PI.
Glimrende anmeldelse fra pov.international
anmeldt af Asger Wille 17-06-2022
Holder en læseværdig balance mellem faktuel historieformidling og malende beskrivelser
En indføring i de totalitære regimers terror

Østeuropa badet i blod

Man bør unde sig selv at læse Bloodlands, skriver historikeren Asger Wille. Bogen giver os en dybere baggrund for den ulykkelige krig i Ukraine. [Kort uddrag]

67/100
#B
Glimrende anmeldelse fra #Bogsnak
anmeldt af Jan M. Johansen 15-07-2022
Snyder skriver med en velsleben pen og ordet i sin magt