Spar op til
237 kr.
+ Læs mere
Berlingske
Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "NW" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Spøgelserne i Nordvest
Zadie Smith er en mester i at fortælle ved hjælp af nærbilleder, flyvske dialogstumper og små glimt. Således bliver den store historie i denne 'lysende originale roman' om Londons rå nord-vest-arbejderkvarterer kun langsomt tydelig for læseren. Men når først historien har bidt sig fast, er det som om selve stilen matcher NW-kvarterets eget 'uregerlige spektakel og forvrængede perspektiver.' Romanen består af fire sammenhængende fortællinger med den overordnede pointe, at man kan være mærket af 'et sted og tabe sig selv, når man prøver at undslippe det.' [Kort referat]
Virkelighedens kaos
En 'modig, humoristisk og livsklog roman' om en gruppe mennesker, der vokser op i Nordvestlondon. Zadie Smith lever sig dybt ind i sine personers livsvalg, baggrund og sprog, og hun skriver med 'stor sproglig energi' og 'virkelighedsnær replikkunst.' Romanen veksler imellem den helt nære detalje til det store pulserende overblik og alle livets 'psykologiske mekanismer, betydningen af klasseskel og sprogets evne til at spejle virkeligheden.' [Kort referat]
Lyrisk og råt om det multikulturelle London
'Smukt, æggende og gådefuldt' åbner Zadie Smith sin roman om Nordvest-Londons mylder af etniske minisamfund. Selve handlingen er lidt tilfældig og bogen lever først og fremmest i kraft af et 'råt og lyrisk' sprog og en desillusioneret grundholdning, som beskrives meget godt på bogens bagside: 'Det koster at gøre sig fri. Man kan flytte, og man kan flytte sig: socialt og mentalt, men ens rødder slipper ikke uden videre deres tag.' [Kort referat]
Den varme luft taler
Zadie Smith slog voldsomt igennem som 25-årig med en 'Dickensinspireret murstensroman, der følger en række britiske, jamaicanske og indiske familier i det nordvestlige London.' I sin fjerde roman er hun tilbage i London NW, men det stort anlagte, episke anslag er erstattet af et formeksperimenterende, modernistisk stream-of-consciousness-projekt, som i denne anmelders øjne falder helt til jorden. Romanens personer er de rene klicheer og en af de fire hovedfigurer har tilmed, og sært nok, ingen forbindelse til de øvrige tre. De 372 sider består mest af varm luft og er 'en langstrakt pine at komme igennem.' Desværre venter der ingen flidspræmie på sidste side. [Kort referat]
London i kroppen
Zadie Smith skildrer Londons barske NW-kvarter så man føler, at man står midt iblandt indvandrere, kriminelle og håbefulde tabere. Romanen følger en række personer, som alle bærer rundt på NW uanset hvordan de forsøger at ryste deres rødder fri for ghetto-fortid. Det er en dragende og 'bragende skildring af liv og samfund, skæbner og hjerter.' [Kort referat]