Hvis nogen havde vidstaf Birgitte Abdel

Rengøringsassistenten Elise har det allerbedst, når livet og hverdagen forløber forudsigeligt og roligt, og alting ser pænt ud på overfladen. Hun bryder sig ikke om at tænke på, at to små piger på bare fire og seks år for et års tid siden på gådefuld vis forsvandt fra et børnehjem i umiddelbar nærhed af hendes bopæl. Kvarteret omkring det sociale boligbyggeri "Nørrevængets Have" hvor hun og hendes ægtemand gennem 35 år bor i en dejlig lejlighed, hører så afgjort til i den pæne ende af forstaden, hvor den slags ikke sker …

Da endnu en pige, den syvårige Cecilie, der oven i købet bor i selvsamme bebyggelse, en eftermiddag ikke kommer hjem fra skole som aftalt med hendes mor, hvirvles der endnu engang op i Elises rolige og bekvemme tilværelse. Hendes forudsigelige hverdag sættes på den anden ende.

Politikommissær Henning Winther, der trods mange år i tjenesten stadig er både fagligt og følelsesmæssigt påvirket af sagen fra i fjor, arbejder sammen med sine kolleger hårdt for at finde Cecilie. Desværre uden mange spor at gå efter. Frygten for, hvad der er hændt den syvårige pige, tiltager i takt med de manglende resultater af efterforskningen.

Samtidig er Elise netop blevet kontaktet af sin søster, Nina, som hun ikke har nogen nær kontakt til i det daglige. Nina har et ærinde, Elise ikke bryder sig om, og selvom søsterens egentlige budskab ikke kommer frem lige straks, konfronteres Elise dog alligevel gradvist med en anden udgave af virkeligheden, end den, hun gennem hele sit liv har bekendt sig til.