‘Borger & Stat’ er en teoretisk og praktisk indføring i den danske borgerligheds tankegods. Mange historiske rettighedssejre, som tages for givet i dag, fra slaveriets afskaffelse over pornografiens frigørelse til homoseksuelles ligestilling, kan tilskrives borgerlige idéer og meningsførere.
Her udfolder nogle af Danmarks skarpeste økonomer, filosoffer, og samfundsteoretikere deres bud på, hvordan man bør anskue borgerens rolle i staten og ikke mindst statens rolle overfor borgeren. Festargumenterne er gemt væk og i stedet tegnes et retvisende billede af det borgerlige tankegods, der ligger til grund for kontemporære politiske visioner, muligheder og udfordringer.
Bogen henvender sig til alle – uanset politisk observans – som ønsker at opnå en dybere forståelse for borgerlige idéer og argumenter. Den kan derfor både bruges som inspiration til at forsvare liberale og konservative idéer og som afsæt til at formulere en mere præcis kritik af de grundigt beskrevne argumenter.
Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Borger & stat" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
67/100
BV
Glimrende anmeldelse fra Bogvægten.dk
anmeldt af Birte Strandby 29-03-2022
Man får et godt billede af de liberale og konservative ideer og holdningers udvikling i Danmark
Ikke lagt online
50/100
KN.
fra Kontrast
anmeldt af Marc Sabatier Hvidkjær 29-08-2022
Imponerende bidrag, der indeholder stor historisk spændvidde og perspektiv
Som samlet værk har bogen dog nogle betydelige mangler
Politisk antologi har store øjeblikke, men savner fokus og diskussion
Mange af bidragene i ‘Borger & stat’ fungerer rigtig godt hver for sig. Men indlæggene kommer i en uklar rækkefølge, og i sin helhed måtte værket gerne have bedre plads til diskussion, skriver Marc Sabatier Hvidkjær i sin anmeldelse. [Kort uddrag]
Cepos’ visioner for Danmark har passeret sidste salgsdato
InsideBusiness' anmelder Joachim Sperling går hårdt til ny Cepos-finansieret bog, som skuffer og kun opnår 2 stjerner. Den breder sig over intet mindre end 654 sider fordelt på 24 bidrag fra 18 forfattere af meget ujævn beskaffenhed. Nogle bidrag er helt overflødige, skriver han. [Kort uddrag]