Det skrivende rum I af Birgit Bundesen

Spar op til

67 kr.

?/100
Endnu ingen anmeldelser

Det skrivende rum IDeltagerorienteret kunst og mental sundhedaf Birgit Bundesen, Pablo Llambías, & Jon Toke Brestisson

Kan det at læse og skrive litteratur have effekt på mental sundhed og lindre psykisk sygdom? I løbet af det sidste årti peger flere og flere psykologiske og neurovidenskabelige studier på, at svaret er ja.

Noget tyder på, at det at mødes med andre og læse og skrive litteratur understøtter trivsel, håb for fremtiden og måske endda evnen til at forstå andre mennesker. Og i de sidste år har feltet mellem kunst og mental sundhed vundet står opmærksomhed internationalt – ikke mindst som en del af WHO’s fokus på dårlig mental trivsel som et af verdens allertungeste sundhedsproblemer. Perspektiverne forekommer store og lovende, men hvad er der egentlig på færde? Det bliver der forsket i i disse år.

I ‘Det skrivende rum’ samler psykiater Birgit Bundesen, psykiater og professor Bent Rosenbaum og forfatter Pablo Llambias i to bind akademikere, skønlitterære forfattere og psykiatribrugere i et forsøg på at aftegne, hvad der kan være på færde og hvorfor kunst og litteratur kan styrke det menneskelige sind, når det er sårbart.

Bind 1 er akademisk og samler den tilgængelige forskning bl.a. fra forskningsprojektet REWRITALIZE i Region Hovedstaden, mens bind 2 er praksisorienteret og indeholder bidrag fra skønlitterære forfattere, der har arbejdet med skrivegrupper for både psykisk sårbare, pårørende og læger, bl.a. inden for rammen af REWRITALIZE, samt bidrag fra deltagere og et katalog over skriveøvelser.

Birgit Bundesen og Bent Rosenbaum er både redaktører og bidragsydere til såvel det akademiske bind 1 og det praksisorienterede bind 2.

Birgit Bundesen er overlæge på Psykatrisk Center Amager og Direktør for det nystartede Danish Centre for Arts and Mental Health.

Bent Rosenbaum er psykiater og professor ved Institut for Psykologi, KU.

Pablo Llambias er redaktør og bidragsyder til det praksisorienterede bind 2, han er forfatter og tidligere rektor på forfatterskolen.

Andre bidragsydere til bind 1 er bl.a. Anne Lindhardt, Anita Jensen, Gry Ardal, Kasper Levin, Rune Søchting. Andre bidragsydere til bind 2 er bl.a. forfatterne Fine Gråbøl (vinder af debutantprisen 2021), Anna Rieder, Martin Glaz Serup, Trisse Gejl, Claus Handberg, Nanna Goul.

Udgivelsen udspringer af, men er ikke låst til, forskningsprojeket REWRITALIZE i Region Hovedstaden som de sidste 4 år har udviklet og forsket i skrive- og kunstgrupper som middel til recovery for psykiatribrugere. Projektet er særligt, fordi det består af en interdisciplinær gruppe af psykiatere, skønlitterære forfattere, billedkunstnere og mennesker med psykiatribrugererfaring – og er netop tildelt en stor sum penge af Folketingets Reserve for over de næste tre år at udvikle deres arbejdet videre.

?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Det skrivende rum I' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.574 andre anmeldelser af bøger.