Videnshistorie

Spar op til

19 kr.

?/100
Endnu ingen anmeldelser

Videnshistorie

I SLAGMARK #81 findes artikler om alt fra skibbrud til katekismer, fra selvmord til uddannelse i elektroteknik, dramatiske filosofiprofessorer og et mislykket astronomisk instrument. Samtidig spænder artiklerne over en periode fra 1500-tallet og frem til i dag. Fælles for dem alle er imidlertid, at de stiller spørgsmålet, hvordan viden skal forstås historisk.

Viden har altid haft en plads i historiske undersøgelser. Siden årtusindskiftet er der imidlertid opstået en øget historisk refleksion over viden, dens opkomst og bevægelser gennem og påvirkning af samfundet. Under betegnelsen videnshistorie (history of knowledge; Wissensgeschichte; histoire de savoir; kunskapshistoria) er konturerne af et nyt forskningsfelt begyndt at vokse frem internationalt, og det er dette, vi ønsker at sætte fokus på med SLAGMARK #81.

Opblomstringen af videnshistorie gælder også for Skandinavien. Med temanummerets artikler forsøger vi derfor også at udvide den skandinaviske diskussion om, hvad videnshistorie kan være, og hvad det kan bidrage med – især i en idéhistorisk sammenhæng. Derfor har vi valgt at samle bidrag fra både Danmark, Sverige og Norge, og fra idéhistorikere såvel som historikere.

SLAGMARK #81 giver således indblik i forskellige måder at skrive videnshistorie på og synliggør dermed feltets tværvidenskabelige styrke og potentiale.
?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Videnshistorie' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.477 andre anmeldelser af bøger.