Igennem ingenmandsland af Gert Laursen

Spar op til

104 kr.

?/100
Endnu ingen anmeldelser

Igennem ingenmandsland1. verdenskrigaf Gert Laursen

Om bogen: I starten af det tyvende århundrede vokser to forskellige drenge op i hver sin engelske by. Siegfried Simmel er søn af en tysk diplomat, og da han under første verdenskrig bliver rekrutteret, er det med den klare forståelse, at han skal have en loppetjans langt fra frontlinjen. James Cape melder sig derimod frivilligt for at komme væk fra sin fastlåste tilværelse. Ingen af dem kan forudse, hvilke rædselsfulde oplevelser de står over for, og i årene efter krigen bliver James’ tilværelse farvet af minderne og erfaringerne. Og han må forsøge at gøre op med fortiden, hvis fremtiden skal give nogen mening for ham. Koste hvad det vil. 


Uddrag fra bogen: …Von Moldow så stille ud i luften og spurgte så: "Kunne man plante et vidne? Kunne man bytte en mand med en anden? Et vidne der fra gang til gang vil kunne bekræfte, at aftalen stadig er i behold? "Kaptajn Green så over på von Moldow: "Det er en mere radikal tanke, end noget jeg havde overvejet." Så kiggede han over på James og Siegfried: "Der er naturligvis nogen, der skal kunne bevidne, at de beslutninger, der bliver taget, indeholder et minimum af aggression. For at det skal kunne lade sig gøre, skal vidnerne til enhver tid være der, hvor De eller jeg er, og så skal de naturligvis også kunne tale den anden parts sprog for at kunne forstå hvad der sker. "James fik en urolig fornemmelse i maven…


Om forfatteren: Gert H. N. Laursen er cand.merc. og Executive MBA og har gennem årene har haft ledende stillinger hos bl.a. Maersk og IBM. Desuden er han forfatter til en række fagbøger om information management. Igennem ingenmandsland er hans skønlitterære debut.

?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Igennem ingenmandsland' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.604 andre anmeldelser af bøger.