Lea vokser op i en familie, hvor faren drikker, og hvor der ikke er plads til kærlighed og nærvær. I løbet af barndommen udvikler hun den psykiske lidelse, selektiv mutisme, der gør det umuligt for hende at tale i bestemte sammenhænge. Det får fatale konsekvenser den dag, hun bliver udsat for en alvorlig krænkelse. Romanen handler om, hvor langt man vil gå for at opnå kærlighed, og om at leve i et uligevægtigt kærlighedsforhold med psykiske op- og nedture, der til tider kammer over og ender med vold.
Jeg trækker mig tilbage til soveværelset og tager mit tøj af. Mit hår er nyvasket, og jeg stryger det til siden, så det falder ned over mit venstre bryst. Så tager jeg et kig på lingeriet og sørger for, at alle blonder sidder rigtigt. Bh’en fremhæver mine bryster, og man kan ikke se uligheden. Da jeg kaster et blik på mit eget billede i det lange spejl, kan jeg ikke lade være med at smile. Inde i stuen har Magne skiftet kanal igen. Han gaber, mens jeg stiller mig i døråbningen med min ene arm hvilende op langs dørkarmen. Først står jeg lidt uden at sige noget – forventningerne bobler i maven på mig – men kalder så mildt:
”Skat.”
”Mmm,” siger han uden egentlig at sanse noget.
”Har du lyst til... noget?”
”Mmm.”
”Så kig her,” lokker jeg.
Han fjerner sin opmærksomhed fra tv’et og ser overrasket på mig.
”Lea!”
Jeg smiler og har det lidt underligt med, at han bare sidder og betragter min næsten nøgne krop. Men jeg nyder faktisk også øjeblikket. Han måler mig med sine øjne fra top til tå og standser så ved min talje.
”Har du ikke taget på?” spørger han.
”Hvad?”
”Det ser ud, som om du har taget på,” siger han og fastholder sit blik, hvorefter han igen retter det mod fjernsynet.
Marianne Thybo Søgaard (f. 1970) er uddannet cand.ling.merc. i spansk og bachelor i engelsk og har tidligere arbejdet med oversættelse af tekniske tekster i det private erhvervsliv. Hun er født og opvokset i en forstad til Aarhus og er mor til to.
