”Det er vist først her på det sidste, jeg er begyndt at blive mere bevidst om det med klimaforandringerne, tror jeg.” Jeg føler mig lidt flov over at sige ordene højt. Det virker, som om mange har det i deres bevidsthed. Men jeg har bare brugt tiden på identitetskriser i stedet for.
A.K. har det fint i sin klasse, men kun fint, så derfor beslutter hun sig for at tage på efterskole efter sommerferien. Hun længes efter at finde et fællesskab, hvor ægte venskaber spirer som græsstrå i skoven. En dag opdager hun gruppen @grønklode på Instagram, hvor hun møder Pelle, Tenna, Tobias, Mark og Robert, som alle kæmper for klimaet. Tvivlen vokser i hende, for gør hun overhovedet sit for at hjælpe til? Vil det nogensinde være nok? Og hvad gør man egentlig, når den store drøm hele tiden har været lige foran én?
